I den seneste tid har vi været vidner til, at etableringen af et brintrør til Tyskland er blevet udskudt i 3 år, at Ørsted har trukket sig fra flere ambitiøse Power-to-X projekter, og at elektrolysevirksomheden Green Hydrogen Systems har nedjusteret kraftigt.
Omvendt fastholder f.eks. European Energy deres engagement i projekter, som skal forvandle grøn elektricitet til et X, der kan være enten brint, metanol, flybrændstof eller ammoniak.
Er Power-to-X en god investering – eller hvad?
De fleste med indsigt i teknologier til udfasning af fossile brændsler er enige om, at Power-to-X er svær at komme uden om, når det gælder drivmidler til tung transport over længere strækninger. Herunder fly og skibsfart. Men også som erstatning for den fossile brint, der anvendes i en række industrielle processer i dag, f.eks. fremstilling af stål. Og som erstatning for de oliebaserede råstoffer, som indgår i plastik-produktion i dag. Eller som erstatning for den fossil-baserede ammoniak, der anvendes til f.eks. gødning.
Spørgsmålet er næppe, om Power-to-X er et nødvendigt element i den grønne omstilling – men mere om teknologien lige her og nu er en god forretning i form af, at der eksisterer et marked, som er villig til at betale merprisen for Power-to-X- produkter i forhold til deres fossile fætre. Mens vi afventer gunstigere betingelser for prisdannelsen på grøn brint, er det imidlertid vigtigt at udvikle teknologien, skalere den og bringe den i anvendelse i konkrete sammenhænge. På den måde kan vi teste, blive klogere, rette til og være klar til hurtigt at opskalere på det tidspunkt, hvor investeringsviljen for alvor slår igennem.
Havne er ideelle knudepunkter for grønne brint-projekter
CONVEY er et projekt, som netop er sat i verden for at demonstrere Power-to-X i en konkret sammenhæng. I dette tilfælde en havn og det økosystem, som en havn udgør.
Kommercielle havne er centrale knudepunkter for transport og logistik, der forbinder maritim og landbaseret godstransport. Det anslås, at 90 % af alle handlede varer på verdensplan distribueres via havene. Samtidig er mange havne importører af energi i form af kul, olie, naturgas – og de senere år elektricitet fra vindmøller opstillet på havet eller på de store havnearealer.
Som følge af deres rolle som knudepunkter opstår der på og omkring havnene ofte koncentrerede erhvervsområder, hvor virksomheder ligger tæt, og hvor det kan være interessant at etablere systemer, hvor man udnytter mulighederne for symbioser og sektorkobling.
Grøn brint er et eksempel på det. Ved at anvende overskydende el fra lokale vindmøller kan man gennem elektrolyse producere grøn brint, der kan bruges til transport og i industriel sammenhæng. Under elektrolysen frigives ilt, som kan opsamles og bruges i andre industrielle processer. Det samme kan varmen, som genereres under fremstillingen af den grønne brint.
Hirtshals Havn bliver en af de første havne i Europa med cirkulært grønt brint-system
Det er netop, hvad der kommer til at ske i CONVEY-projektet. I Hirtshals Havn vil et konsortium af 10 partnere over de kommende fem år opbygge et indbyrdes forbundet system af grøn energi.
Et 5 MW stort elektrolyse-anlæg, opført af Norwegian Hydrogen, vil årligt producere 500 ton grøn brint, baseret på el fra vindmøller, der er placeret på havnen. En del af brinten vil blive ledt hen til det lokale bioraffinaderi Biomega og blive brugt til at erstatte noget af den naturgas, som raffinaderiet anvender i sin produktion. En anden del af brinten vil blive ført hen til en tankstation, etableret af Vireon Denmark, der sammen med Vendelbo Spedition vil demonstrere brug af brint som brændstof i tunge lastbiler.
Ilt og varme fra elektrolyseprocessen vil blive ledt hen til den lokale virksomhed Onnest og anvendt i dens landbaserede akvakulturproduktion.
CONVEY bliver et af Europas første havne-baserede grønne cirkulære brint-systemer, og EU har valgt at støtte projektet med 67 mio. kroner gennem Clean Hydrogen Partnership og forsknings- og innovationsprogrammet Horizon Europe.
Hirtshals Havn er valgt, fordi den ligger i det nordlige Danmark med god blæst og et stort potentiale for vindhøst. Havnen har desuden en strategisk beliggenhed som en af de vigtigste transportforbindelser til Norge og tiltrækker en række industrier og logistikvirksomheder.
Designet af CONVEY-systemet er påbegyndt i foråret 2024, og etableringen af anlæg og rørledninger indledes i 2025. Systemet forventes at blive klar til drift i 2026.
155 europæiske havne kan lære af Hirtshals Havn
CONVEY vil blive fulgt tæt af EU og en række havne i Europa. Projektet har nemlig potentiale til at blive kopieret helt eller delvist i op til 155 europæiske havne. Derfor omfatter projektet også udviklingen af en model og en strategi for grønne havne – herunder demonstration af avancerede energi- og overvågningsværktøjer, som er designet til at håndtere den variable og mindre forudsigelige produktion af energi, der kendetegner vindenergi. Den opgave ledes af Hydrogen Valley.
Grafen viser estimerede forskelle i prisniveauet på produktion og distribution af grøn brint, afhængig af brintanlæggets placering. Forsynes anlægget med strøm fra egne møller på samme matrikel (scenarie 3), undgår man afgifter. Og placeres anlægget i et område – som f.eks. en havn – med mulighed for at afsætte biprodukterne ilt og varme til nærliggende virksomheder, kan indtægter herfra fraregnes brintprisen (scenarie 4). I ingen af søjlerne indgår investeringsomkostninger.
